Walk and talk med Sigrid Lund

1 : 1 walk & talk

Brug walk & talk sessioner hvis du oplever stress, søvnproblemer, overtænkning og tankemylder, stressreaktioner fra kroppen som sitren, uro, hovedpine mm.

Brug mig som din sparringspartner til de svære samtaler, som du ikke kan tage med vennerne eller din partner

På en gåtur eller walk & talk, som jeg kalder det, har vi mulighed for at få talt ud om det, der er svært og udfordrende på en mindre intens måde.

Kender du ikke det med, at en gåtur som regel hjælper på tankerne og den dårlig energi? Især hvis man også lige har en ven eller kammerat med, så man lige kan vende det, man går og bøvler med. Men det er bare ikke altid de andre har tid eller man for den sags skyld har lyst til at lukke op for det, der fylder.

Jeg kan være den sparringspartner, som du kan bruge, når det hele begynder at blive lidt for hårdt. 

Det gode ved, at det er mig du lukke op for er, at jeg lytter. Jeg dømmer dig ikke, men er nysgerrig og undersøgende på det, du siger. Jeg kommer ikke med gode råd, når du ikke har bedt om det. Men jeg hjælper dig tværtimod med at hjælpe dig selv.

Walk & talks i Silkeborgs smukke natur 

På en walk and talk har vi mulighed for at bruge naturen og vores sanser på en anden måde, end vi kan inde i terapilokalet. Begge steder er værdifulde og kan noget særligt. Men jeg oplever, at walk & talks kan noget helt særligt, når vi skal reflektere over livet og få talt om det, der er svært.

Du kan booke 1 : 1 walk & talks og et forløb på 4 – 6 sessioner i Silkeborg.

Start gerne med en gratis introsamtale, så du får en fornemmelse af mig som din kommende sparringspartner. Her får vi også talt om, hvor vi mødes mm.

Book din walk & talk eller introsamtale her

 

Hvad kan du forvente at få ud af én walk & talk eller et forløb? 

Efter én walk & talk får du mulighed for at tale om det der er svært for dig, og det der påvirker dig i din hverdag. Jeg støtter dig i at sætte ord på det der kan være svært at formulere, og vi finder sammen frem til, hvad der kan være godt for dig at fokusere på i fremtiden.

Du vil efter en walk & talk allerede have flere redskaber til at arbejde med tankemylder, grublerier, overtænkning, frustrende følelser og stressreaktioner fra kroppen.

Efter et forløb på 4 -6 sessioner med walk & talks vil du opleve at:

  • du får lettet dit hoved og får vendt dine tanker og grublerier med en der lytter og rummer dig

 

  • du får redskaber til at håndtere stærke følelser, stress, overtænkning og ubehag i kroppen.

 

  • du vil blive bedre til at forstå og mærke din krops signaler, så du i fremtiden kan mærke, hvad du reelt har brug for at gøre både i familiære sammenhænge men også på arbejdet

På en walk & talk tager vi samtalen ud i naturen og og gør den mindre intens.

Jeg oplever at mange finder det udfordrende at skulle sidde og “lukke op” inde i et terapilokale. Hvis du aldrig har lært at tale om dine følelser eller hvad du oplever, kan det virke enormt overvældende at sidde overfor et fremmed menneske og “lukke op”.
Derfor er det en perfekt mulighed, at vi kan tage samtalen udenfor, gøre den mindre intens – men lige så effektiv.

Lyder det som noget du kunne tænke dig at prøve, så er jeg klar med vandrestøvlerne., så vi kan få nogle skridt i benene og få startet på den svære samtale i mindre bidder.

Book din online session eller introsamtale her

Sigrid Lund lyt til afstressende lydfiler og meditationer
Sigrid Lund forklarer om stress og nervesystem