3 4

Hvad er psykomotorisk terapi? 

Nogle psykomotoriske terapeuter tilbyder psykomotorisk terapi og behandling som mig selv. 

Psykomotorisk terapi er en unik kombination af:

  • samtale og terapi 
  • kognitive og kropslige øvelser og strategier 
  • kropsterapi og afspændingsbehandling

I psykomotorisk terapi hjælper jeg dig med at: 

  • få kontakt til din krop 
  • forstå din krop 
  • slippe stress og angst 
  • forstå dit nervesystem 
  • slippe negative og uhensigtsmæssige tankestrategier, overtænkning, grublerier og bekymring 
  • reducere og mindske smerte som hovedpine, migræne, spændinger mm
  • hjælpe på søvnløshed eller søvnudfordringer 

 

Hvad er en psykomotorisk terapeut? 

Jeg plejer at beskrive en psykomotorisk terapeut som en kombination af flere fagpersoner som: en fysioterapeut, en psykolog, en personlig træner, bevægelsesterapeut og en kropsterapeut. 

Det fælles grundlag for psykomotoriske terapeuter er, at vi arbejder ud fra en grundopfattelsen af, at krop og psyke hænger sammen. 

Jeg har valgt at gå vejen som selvstændig psykomotorisk terapeut og behandling, og derfor bruger jeg psykomotorisk terapi til at hjælpe mine klienter med at slippe unødvendig stress, angst, smerte og andre smerter i krop og sind. 

I den psykomotoriske terapi vil jeg altid hjælpe dig med at: 

  • forstå din krop 
  • lære at regulere din krop 
  • forstå hvordan du kan skabe hensigtsmæssige strategier for dig selv (tankemæssigt, følelsesmæssigt, adfærdsmæssigt og kropsligt)

Det særlige ved en psykomotorisk terapeut er, at du er i hænderne på en fagperson som har en 3,5 år professionsbachelor i baghånden (hvis personen er uddannet efter 2002). Læs mere hos den enkelte psykomotoriske terapeut om hvilken efteruddannelse og speciale personen har. 

Nogle psykomotoriske terapeuter er private behandlere som mig selv. Andre er ansat i psykiatrien, folkeskoler eller på aktivitetscentre for ældre mm. 

 

Er psykomotorisk terapi alternativ behandling? 

Psykomotorisk terapi er ikke en alternativ behandling, men en statsgodkendt professionsbachelor på 3,5 år. 

Kan jeg få tilskud og henvisning fra lægen til psykomotorisk terapi? 

Du kan desværre ikke henvises fra lægen til en psykomotorisk terapuet (endnu). Men vi arbejder på at dette kan lade sig gøre i nærmeste fremtid, da vi i skrivende stund ansøger om autorisation gennem vores fagforening Danske Psykomotoriske Terapeuter. 

Nogle sundhedsforsikringer giver tilskud til psykomotorisk terapi. Ring altid og spørg og forhør dig hos din forsikring eller pension. 

Nogle arbejdspladser som f.eks. LEGO (hvor jeg arbejder som psykomotorisk terapeut) har en sundhedsordning med Falck, hvor de tilbyder psykomotorisk terapi til deres ansatte. Spørg på din arbejdsplads og dette er en mulighed hos jer.  

 

Hvad er forskellen på massage og psykomotorisk terapi?

Den psykomotoriske terapi kan beskrives som en blidere form for massage uden på tøjet. Du har altid tøj på under en psykomotorisk behandling. 

Man kan sige at psykomotorisk terapi er en form for massage af nervesystemet. Behandlingen er blid og nærværende og skal aldrig føles ubehagelig er smertefuld.