Velkommen 6

COVID-19 forholdsregler

Det er altid vigtigt, at vi tager hensyn og passer godt på hinanden, men især i denne tid. Derfor er det vigtigt for mig, at informere dig om hvilke tiltag jeg praktiserer, når du kommer til behandling i min klinik.

Fra d. 6 april er det igen muligt at modtage psykomotorisk terapi og behandling på klinikken.  Ifølge Erhvervsministeriets retningslinjer skal du kunne fremvise et gyldigt Coronapas.

Ved et Coronapas forstås dokumentation for en af følgende:

  1. Et negativt resultat af en COVID-19 test, der er højst 72 timer gammel regnet fra tidspunktet, hvor testen er foretaget.
  2. Et positivt resultat af en COVID-19 test, der er mindst 14 dage og højst 12 uger gammel regnet fra tidspunktet, hvor testen blev foretaget.
  3. Et gennemført vaccinationsforløb mod COVID-19.
    • Dokumentation for Coronapas kan foreligge både i papirformat og elektronisk.
    • Navnet på indehaveren af Coronapasset skal svare til navnet på personens medbragte pas, kørekort, sundhedskort eller andet offentligt udstedt identitetskort

De “almindelige” Coronaregler som hidtil har været gældende med afstand, hygiejne, brug af mundbind etc. er fortsat gældende og er ikke ændret.

Hvad jeg gør:

Jeg bliver jævnligt tjekket 1-2 gange om ugen. 

Jeg har opsat håndsprit, når du ankommer, og det er muligt at vaske hænder inden sessionen.
Derudover benytter jeg selv mundbind under din behandling, lufter ud imellem alle klienter og jeg sørger for at være den, der åbner og lukker døre for alle mine klienter.

Derudover lægger jeg naturligvis stor vægt på at rengøre og afspritte berøringsflader og klinikken generelt.

Hvad jeg gerne vil bede dig om:

Jeg vil gerne bede dig om, selv at medbringe et lagen og et tæppe til din behandling. Jeg vil også henstille til at møde op ved klinikken så tæt på det aftalte tidspunkt som muligt.

Har du symptomer som feber, hoste, forkølelse, ondt i halsen, vejrtrækningsproblemer mv. vil jeg bede dig følge mine afbudsregler og melde fra senest kl. 8.00 dagen før din behandling. Jeg kan også tilbyde dig at konvertere din session til at være online. Melder du afbud for sent, er jeg nødt til at opkræve 50% af sessionen.


Jeg er selvfølgelig også selv meget opmærksom på symptomer, og giver dig besked, hvis jeg selv skulle blive forhindret i at behandle dig – i dette tilfælde kommer der naturligvis ingen opkrævning.

Ved hjælp af disse forholdsregler vil jeg kunne fortsætte med at give dig en tryg og afspændende behandling.
Har du nogle spørgsmål eller bekymringer, er du altid velkommen til at ringe til mig på tlf.: 28119495.

Covid-19