Hør mine klienter fortælle om deres forløb og oplevelser med psykomotorisk terapi og behandling
Mød Mianel som er en af mine mest trofaste klienter igennem 5 år ✨
Noget af det, som jeg elsker mest ved mit arbejde er, at mine klienter får redskaber, som de kan bruge derhjemme, så de selv kan finde ro og afspændthed.
Mød Mianel som er en af mine mest trofaste klienter, siden jeg startede som selvstændig behandler 🙌🏻
Jeg har arbejdet med Mianel siden 2017, hvor hun første gang kom på briksen, da jeg var i min sidste praktik hos Psykomotoriske Terapeuter København. Nu kommer Mianel fast ca. 1 gang om måneden, fordi hun mærker et behov for at slappe af i kroppen og fordi behandlingen giver hende ro og overskud.
Mianel besøger mig gerne, når jeg er i København, og hun bruger behandlingen som en metode til at:
🌱 slappe af og mærke kroppen
🌱 komme ud af hovedet
🌱 få pause fra et højt tempo med studie og fremtidstanker
🌱 reducere spændinger og smerter
Når jeg arbejder med Mianel laver vi mest behandling, som somme tider er der også et behov for at få en kropslig øvelse til at afspænde skuldre og ryg eller et mentalt redskab til at slukke for bekymringer og tankemylder.
Det er det, jeg elsker mest ved den psykomotoriske metode. Det er, at vi arbejder med både krop og sind, og jeg giver mine klienter redskaber, som de kan bruge derhjemme, så de slev kan finde ro og afspændthed.
Tak Mianel for at jeg må dele din oplevelse med behandlingen – og vi ses snart i København igen 🙌🏻
Mød seje Frederikke som har givet mig lov til at fortælle lidt om hendes forløb ✨
Vi håber, denne fortælling kan give andre unge kvinder håb om at færdiggøre uddannelse og komme ud af angst og overtænkning✨
Mød seje Frederikke som i 2020 gik i et længere 10 sessioners forløb hos mig, da jeg arbejdede i København og Holbæk for et par år siden 🙌🏻
Nu har jeg glæden af at arbejde lidt med Frederikke igen, når jeg er i København, og jeg elsker, at mine klienter vender tilbage til mig efter måske 1-2 år, hvis de mærker et behov for at komme ned i kroppen igen ✨
Det er det, som behandlingen også kan. Den kan både være en meget effektiv behandlingsmetode i en presset periode. Men når vi så når vores mål om fx at afstresse eller ændre mentale/fysiske vaner, så kan behandlingen være en metode til at forebygge, at man ikke får det dårligt igen på samme niveau som før.
Fordi jeg lærer mine klienter at mærke deres kropslige signaler og lytte til deres krop, har de nu et navigationssystem til at finde ro og velvære – og vigtigst af alt, kan de stoppe op i tide og tage stress, smerter og mistrivsel i opløbet. Ligesom jeg selv på månedligt basis besøger en af mine “go to” terapeuter og behandlere, som hjælper mig med at slippe spændinger og mærke kroppen igen ✨
Frederikke har givet mig lov til at fortælle lidt om hendes forløb, da det måske kan give andre unge kvinder håb om at komme ud af angst og overtænkning.
Da Frederikke startede i et forløb hos mig, var hun nysgerrig på at blive psykomotorisk terapeut, da hun gerne ville arbejde mere med kroppen. Efter vores forløb har hun nu færdiggjort HF og er startet på jordemoderstudiet og bruger nu sin kropslige viden til både at støtte fødende kvinder og samtidig passe på sig selv – så hun netop kan passe på andre.
Efter vores 2 behandling skriver Frederikke:
“Må lige fortælle at jeg har været på 12-timers-vagt i dag og brugte flere af de øvelser, du gav mig i går, undervejs, og jeg har IKKE haft ondt på noget tidspunkt 🙏 Så TAK for det!!! 🌸”
Frederikke er kommet SÅ langt. Vi talte sidst om at efter bare 1 gang på briksen siden hendes forløb, så føler hun:
⭐️ at hun står stærkere og mere groundet i sig selv
⭐️ at hun bedre kan handle ud fra sine behov fremfor ikke at gøre noget
⭐️ at hun kan slippe tankemylder og overtænkning
⭐️ og at hun har fået konkrete redskaber til at passe på dig i et hårdt og presset arbejdsmiljø på fødeafdelingen
Behandlingen var en slags kropslig reminder, og fordi Frederikkes nervesystem genkender mine hænder og behandlingen, så skal der ikke så meget til at finde ro og afgrænsning igen. Selvom der næsten er gået 2 år siden sidste behandling.
Du er så mega sej Frederikke, og hvor er du nået langt. Jeg er super stolt af dig og beæret over, at du igen vælger mig som din terapeut og behandler. Tak 🙏🏻
Mød Marina som efter første behandling oplevede at hendes hovedpine nærmest forsvandt ✨
Nu kan hun med simple teknikker selv tage sine spændiger i opløbet og kommer ind til mig for at finde ro og afspænding
Mød Marina som er en af mine nyere klienter, men vi er allerede efter 2 behandlinger kommet meget langt med hendes henvendelsesårsag om at mindske kropslig uro og hovedpine 🙏🏻
Efter første behandling oplevede Marina, at hendes hovedpine nærmest forsvandt og nu kan hun med simpel ansigtsmassage og afspændingsteknikker tage den meste hovedpine i opløbet. I dagene efter første behandling var hun dog noget øm, selvom vi ikke trykker hårdt i behandlingen. Men det er meget normalt at kroppen reagerer med ømhed ✨
Inden jeg mødte Marina i klinikken, havde hun dog fulgt mit program “Land blødt i det nye år”, hvor hun dagligt i januar lyttede til 4 lydfiler om at finde tankero og lavere tempo i kroppen.
Hun havde fået simple kropslige øvelser, som hun jævnligt brugte til at finde ro og kropskontakt. Især er Marina glad for en øvelse, hun selv kalder “krammeøvelsen” og det synes jeg faktisk er et godt navn. Øvelsen er nemlig en kombination af at kramme sig selv og give sig selv omsorg og men øvelsen handler også om at give sig selv en form for trykmassage over hele af kroppen, så man bliver afgrænset og føler at man kan mærke sin krop og sinde grænser.
Hør Marina fortælle lidt mere om “Land blødt i krop og sind” forløbet her:
Efter forløbet havde Marina og jeg en relation, inden hun kom på min briks og det, at hun var vant til min stemme, tror jeg har haft en stor indflydelse på behandlingens effekt ✨
Meget af min stress- og afspændingsbehandling handler nemlig om at kroppen og nervesystemet føler sig tryg. Så kan vi bedre finde ro og kroppen kan nemmere give sig hen og slippe spændinger af sig selv.
Tak kære Marina for at lægge din krop i mine hænder og lade mig guide dig til mere ro og mindre smerter. Du er så mega sej ✨
“Jeg er så glad for, at jeg kom forbi dig, da du har rykket mig så langt, som jeg ikke troede var muligt”
Læs om Lones oplevelse med at være i et længere stressforløb hos mig.
Sigrid Lund er en fantastisk behandler og enorm tillidsfuld. Jeg er så glad for at jeg kom forbi dig, da du har rykket mig så langt, som jeg ikke troede var muligt. Lange gåture uden noget i ørerne, nyde roen – ja i det hele taget har du fået mig til at leve i nuet og gribe nuet og mulighederen og lytte til min krop.
Efter at være sygemeldt med stress og startede på arbejde igen, begyndte jeg i et forløb hos Sigrid Lund uden at vide hvad jeg gik ind til.
Men det har været et fantastisk forløb, hvor jeg har først og fremmest har lært at lytte til min krop. Det troede jeg, at jeg kunne, men jeg blev meget klogere.
Mit tankemylder som jeg altid har troet, at sådan var det bare, kunne jeg pludselig kontrollere.
Jeg er gået fra altid at skulle have støj omkring mig til, at jeg idag nyder roen og stilheden. Jeg har fået simple værktøjer som jeg kan bruge i hverdagen og så har jeg haft “ud af kroppen” oplevelser, når jeg har fået behandlinger på briksen.
For mig har det været det bedste forløb, der har fået mig på den rette vej. Det bedste ved hele er, at jeg nu lever i nuet, lytter til min krop og reagerer på det.
Så mange TAK Sigrid, du får mine aller bedste anbefalinger.
Mette fortæller “Jeg har sovet fantastisk, siden jeg var ved dig, og jeg accepterer mere, hvad kroppen gør nu.“
Læs om Mettes oplevelse med at være i et længere stress- og angstforløb hos mig. Under forløbet får Mette også en hjernerystelse, som vi arbejder med at kroppen skal slippe.
Jeg har været i tvivl ifht at starte op ved en psykolog, men jeg er kommet frem til at meget af det, som du giver mig er lige så godt og ikke noget, som jeg har fået med fra en psykolog før. Vores snakke giver mig meget stof til eftertanke også i nogle dage efter.
(Efter hjernerystelse) Jeg har sovet fantastisk, siden jeg var ved dig og accepterer mere, hvad kroppen gør. Hvis nakken har lyst til at trække sig, stritter jeg ikke imod eller hvis benene vil vippe, lader jeg dem.
Jeg føler mig lettere på mange måder efter behandling, og det er en rar følelse.
Det mig bare en indre ro at komme på briksen og mærke 🌸