Etiske retningslinjer 

Her kan du læse de gældende etiske retningslinjer for Danske Psykomotoriske Terapeuter.

Dette er taget fra min fagforening Danske Psykomotoriske Terapeuters hjemmeside, hvor jeg er medlem. 

FORMÅL OG ANVENDELSE

Almene etiske principper gælder såvel for psykomotoriske terapeuter som for alle andre mennesker.

Nærværende retningslinier er en uddybning og præcisering af den almene etik, hvor denne ikke giver tilstrækkelig vejledning i forbindelse med udøvelsen af faget som psykomotorisk terapeut.

De etiske retningslinjer

• Beskytter klienter mod uhensigtsmæssig eller skadelig intervention
• Tjener som grundlag for refleksion over etiske spørgsmål og dilemmaer og som støtte ved stillingtagen
• Anviser normer for etisk og fagligt forsvarligt samspil mellem psykomotoriske terapeuter indbyrdes og mellem psykomotoriske terapeuter og andre faggrupper
• Er grundlag for, at tilliden til den psykomotoriske terapeuts professionelle adfærd opretholdes
• Er praktisk guide for det enkelte medlem af faggruppen
• De etiske retningslinjer regulerer den psykomotoriske terapeuts faglige virksomhed, hvad enten den udøves i relation til individ, gruppe eller organisation.

De etiske retningslinjer gælder også i arbejdsmæssige situationer, hvis indhold ikke umiddelbart kan karakteriseres som psykomotorisk terapeut og faglig virksomhed, men som udøves af den psykomotoriske terapeut og bygger på færdigheder opnået gennem psykomotorikuddannelsen.

Danske Psykomotoriske Terapeuter har ansvar for at skabe betingelser for etisk refleksion og debat blandt medlemmerne bl.a. i form af undervisning og rådgivning.

Foreningen forventer af medlemmerne, at de løbende udvikler deres bevidsthed om etiske spørgsmål.

Danske Psykomotoriske Terapeuters etiske udvalg har et særligt ansvar for at påpege, om de etiske retningslinjer er tidssvarende.

De etiske retningslinjer gælder for alle medlemmer af foreningen.

I de etiske retningslinjer refererer betegnelsen klient til enhver person, gruppe af personer eller organisation, som den psykomotoriske terapeut har et arbejdsmæssigt forhold til. I visse situationer kan klientbegrebet udvides til at gælde personer, som er sekundært berørt, fx klientens familie eller en klientgruppes organisatoriske omgivelser.

I de etiske retningslinjer anvendes betegnelsen “hun” om både den psykomotoriske terapeut og om klienten.

DEN ETISKE FAGPERSON – UDØVELSE AF FAGET

• Den psykomotoriske terapeut møder det enkelte menneske dér, hvor det er. Hun anerkender menneskets værdighed og integritet og handler med respekt for dets selvforståelse.
• Den psykomotoriske terapeut udøver sit fag uden diskrimination på baggrund af alder, køn, race, nationalitet, handicap, diagnose, seksuel orientering, religion, politisk overbevisning, kulturel baggrund, social status eller økonomiske forhold.
• Den psykomotoriske terapeut udviser professionel integritet, således at fagligheden altid går forud for personlige interesser.
• Den psykomotoriske terapeut er opmærksom på sit professionelle ansvar over for klienter, egen faggruppe, kolleger og det omgivende samfund.
• Den psykomotoriske terapeut udøver sit fag på forsvarlig måde, påtager sig kun opgaver og bruger kun metoder, som hun er kvalificeret til i kraft af uddannelse og erfaring.
• Hun søger professionel hjælp og støtte i vanskelige situationer.

FORHOLDET TIL KLIENTEN

• Den psykomotoriske terapeut respekterer klientens ret til fortrolighed. Hun informerer om sin tavshedspligt og om eventuel brug af notater og journal.
• Den psykomotoriske terapeut overholder den underretningspligt, alle borgere har.
• Den psykomotoriske terapeut, som er offentligt ansat, overholder den udvidede underretningspligt.
• Den psykomotoriske terapeut offentliggør ikke fortroligt materiale om en klient uden dennes tilladelse. Såfremt klienten er henvist, kan den psykomotoriske terapeut, hvis klienten er indforstået hermed, referere tilbage.
• Skriftlige notater vedrørende klienten skal indeholde faktuelle oplysninger, være fagligt og professionelt informative for potentielle kolleger og samarbejdsparter.
• Den psykomotoriske terapeut informerer i begyndelsen af et behandlingsforløb klienten om den psykomotorisk terapeutiske metode og om mulige fysiske og psykiske reaktioner.
• Den psykomotoriske terapeut respekterer og viser forståelse for klientens ønsker og evne til at deltage i samarbejdet. Den psykomotoriske terapeut sikrer, at klientens forventninger afklares, at der skabes en fælles forståelse, og at der arbejdes mod et fælles mål.
• Den psykomotoriske terapeut planlægger og tilpasser sine interventioner i forhold til klientens eller målgruppens særlige socio-kulturelle forhold.
• Den psykomotoriske terapeut sikrer klientens mulighed for at vælge eller fravælge den psykomotoriske terapeuts tiltag og afslutter arbejdet i overensstemmelse med klienten.
• Den psykomotoriske terapeut vurderer nødvendigheden af at henvise klienten til andre faggrupper og informerer klienten om andre relevante tilbud eller muligheder.
• Den psykomotoriske terapeut samarbejder med forældre eller værge, hvis klienten er mindreårig eller har en værge, under hensyntagen til enhver mulig selvstændighed hos klienten.
• Den psykomotoriske terapeut overvejer nøje de følger det kan have for den professionelle relation, hvis hun modtager gaver eller andre ydelser fra klienter.