Brug psykomotorisk terapi hvis du oplever efterreaktioner eller senfølger efter PTSD, hjernerystelse, piskesmæld eller vold/overgreb
Som oftes vil det være reaktioner som angst, frys/stivnen, kollaps, hjertebanken, rystelser, besvimmelse, kvalme og andre fysiske/psykiske efterreaktioner.
Traumer er individuelle og forskellige
Når jeg arbejder med traumer, går vi gennem krop og nervesystem
Med psykomotorisk terapi og viden om særlige redskaber til at arbejde med et overopmærksomt og sensitivt nervesystem, vil du opleve at du:
- får kontrollen tilbage over din krop
- forstår din krops automatiske reaktioner
- får viden om, hvorfor din krop reagerer, som den gør
- får simple og effektive redskaber til at regulere din krop
Traumatisering rammer individuelt og forskelligt
Grundlæggende kan det siges, at når du føler dig truet, eller bliver frarøvet kontrol, så opstår der et traume. Og det er individuelt, hvor vi oplever dette. Ved hændelser der medfører chok, vil de ældste og mest primitive nervestrukturer tage over, og vi reagerer instinktivt og hurtigt. Det er måske her, du har hørt om reaktionerne:
- kamp
- flugt
- stivnen
- kollaps
Ovenstående er instinktive og automatiske overlevelsesreaktioner, som vi oplever i større eller mindre grad. Hør mere om det i videoen ved siden af.
Fald- og slagskader
Det kan være piskesmæld, hjernerystelse og skader på væv og muskulatur, som fx, er kommet efter en ulykke eller et fald.
Fysisk eller psykisk vold
Vi bliver frarøvet vores kontrol, og oplever angst, når andre overskrider vores grænser med vold. Både verbalt, mentalt og fysisk. Dette kan medføre adfærdsændringer, smertetilstande, uro og forstyrrende sanseoplevelser.
Overgreb
Når vi udsættes for overgreb, kan der ske forskellige reaktioner i kroppen, som kan være svære at forlige sig med efterfølgende. Ofte hører jeg “Jamen, hvorfor gjorde jeg ikke modstand” – dette er dog helt normalt, og har en sund forklaring.
Når traumer fører til stress
Vores nervesystem er ekstra opmærksomt i en kort eller længere periode, efter vi har oplevet kontroltab. Derfor kan det siges, at der er forøgede stressprocesser i kroppen.
Hvorfor starte i psykomotorisk terapi, når du har oplevet noget traumatisk?
“Vi arbejder med din krop og dit nervesystem, og vi sørger for, at du får kontrollen tilbage, så traumet ikke styrer dit liv”
Hvad er et traume?
Et traume er individuelt og forskelligt. Grundlæggende kan det siges, at når du føler dig truet, eller bliver frarøvet kontrol, så opstår der et traume.
Derfor kan vi snakke om, at hjernerystelser og piskesmæld er en form for fysisk traume, da vi udsættes for et chok, og i et splitsekund kan det opleves som om, at vi er i livsfare. Det kan ske, hvis vi er i en bilulykke, eller falder på gaden, og slår hovedet i jorden. Men vi kan også tale om mere psykiske former for traumer som fx psykisk vold eller overgreb, hvor vi ikke nødvendigvis får en fysisk skade.
Men om det er det ene eller det andet form for traume, så er det det samme system, som vi rammes på, nemlig vores nervesystem.
Hvad betyder det at blive ramt på nervesystemet?
Når du har oplevet et eller flere former for traumer, er dit nervesystem ekstra opmærksomt. Man kan sige, at dit nervesystem er i alarmberedskab. Hvis du fx. har oplevet en faldskade, hvor du er faldet på en trappe og har slået håndleddet, kan du opleve, at dit nervessystem reagerer automatisk hver gang, du kommer i nærheden af en trappe. Hjernen er på vagt, og den vil sikre sig, at du ikke kommer til skade igen. Derfor aktiverer den din krop og dit nervesystem, og sender stress hormoner ud i din krop. “Der er fare på færde” siger den – også selvom der ikke er.
Andre former for traumer
Det samme kan siges om en anden form for traume fx. en bombeoplevelse. Hvis du som hjemvendt soldat har oplevet at blive bombet i din lejr, vil dit nervesystem måske være ekstra sensitivt overfor høje lyde. Derfor kan lyde som minder om bombeoplevelsen fx. torden aktivere dit nervesystem helt automatisk og udløse en stress- eller angstreaktion. Men igen er det forskelligt fra soldat til soldat, om det er dette, de oplever. Selvom de har været i nøjagtig samme situation i lejren. Derfor er det kun nogle soldater, der får PTSD, og andre ikke gør. Det er fordi, vi oplever traumer individuelt.
Sådan arbejder jeg med traumer
Det vi arbejder med hos mig, når vi taler om traumer, er grundlæggende at gøre dit nervesystem trygt igen.
Jeg lærer dig, at kunne mærke, hvornår dit nervesystem reagerer automatisk, og hvordan du kan finde kontrollen igen ved at regulere dig selv. På denne måde kan du på længere sigt tage styringen, og ikke lade dig styre af din hjerne og dit nervesystem.
Dette arbejder vi med gennem mentale og kropslige øvelser, en viden om krop og nervesystem og den psykomotoriske behandling, hvor vi arbejder i kroppens tempo, så det er kroppen, der slipper og “ryster” traumet af sig – af sig selv.
Du lærer at finde balancen og observere dit nervesystems reaktioner. Dit nervesystem reagerer automatisk, og det kan vi ikke styre. Men du kan lære at regulere dig selv, når du aktiverer.
Det siger klienterne
“Jeg har lært at tænke anderledes om mig selv og mine smerter”
Jeg kom til Sigrid med spændingshovedpine, som jeg i perioder lider en del af, og har gjort det hele mit liv. Hovedpinen går rigtig meget ud over min hverdag, både fysisk, psykisk og socialt, og jeg har svært ved at komme smerter og spændinger til livs, når først de er der.
Jeg kom derfor til Sigrid for først og fremmest at komme af med spænding og smerte og dernæst at få nogle redskaber til at arbejde forebyggende med spændingshovedpinen.
Der er rigtig mange ting, der er gået op for mig under forløbet med Sigrid, og jeg føler, at jeg har lært mig selv bedre at kende. Jeg har både fået mentale og fysiske redskaber, som jeg kan bruge, når jeg mærker spændinger eller hovedpine begynder. Jeg har lært at tænke anderledes om mig selv og mine smerter.
Derudover har det at gå til behandling hos Sigrid givet mig et pusterum i en travl hverdag, hvilket har været rigtig gavnligt for mig og været med til at gøre hverdagen lettere. Efter mit forløb er jeg blevet mere opmærksom på, at min krop har brug for hvile, ro og søvn for at kunne holde til den hverdag, jeg har. Nu spørger jeg mig selv: “Kan jeg gøre noget ved det?” hvis nej, så kom videre og glem det. Jeg har lært: – At sige “Pyt”. – At mærke min krop og forstå hvad det er den har brug for. – At arbejde MED min krop i stedet for IMOD den. -At bare én ugentlig times afstresning og prioritering af mig selv kan gøre en kæmpe forskel på resten af ugen – fx har det haft en kæmpe effekt at være til behandling en gang om ugen. “